Når vejen til at skabe nyt liv er lang

Jeg har selv gået vejen i min lange og personlige kamp mod ufrivillig barnløshed og kender derfor til mange af de følelser, der kan følge med fertilitetsbehandlinger. Læs mere om min personlige kamp på forsiden under presseomtale.

Jeg møder dig i øjenhøjde og kombinerer mine egne erfaringer med en dybere teoretisk og metodisk indsigt. Jeg hjælper dig med at finde effektive redskaber, så du kan få større frihed og overskud til at klare kampen mod dit ønske barn. Min fineste opgave er at lade dig møde dig selv med alt hvad du indeholder, og kærligt støtte dig i at vokse som menneske.

Hvordan?

Dette via bevidstgørelser, så du kan møde dig selv uden dom, uden at skulle fikse – men med accept og medfølelse og ind i en dybere forståelse af dig selv. Først i din medfølende accept med alt hvad der er smertefuldt, skamfuldt og svært, kan forandringerne ske. Forandringer der skal skabe energi til at klare din personlige vej mod ønskebarnet.

Du kan muligvis genkende følgende:

Du føler dig ensom og isoleret med dine tanker og følelser?

• Du savner accept af, at du er i en hård periode af dit liv?

• Du mærker vredesudbrud mod kæresten og skubber ham længere væk, hvor det, du i  virkeligheden ønsker, er nærhed og kærlighed?

• Du har svært ved at række ud efter omsorg og give dig selv egenomsorg?

• Du har svært ved at komme ”ud af hovedet” og “ned i kroppen”?

• Du har svært ved at kombinere karriere og fertilitetsbehandlinger?

• Du støder relationer, der allerede har børn, væk fra dig, fordi det minder om det, du ikke har?

• Du mærker skamfølelse over, hvordan du kan være fyldt med så meget misundelse og vrede især rettet mod andre gravide?

• Du mærker følelsen af utilstrækkelighed og ikke at være god nok?

• Du har svært ved at finde den energi, der skal støtte dig igennem fertilitetsbehandlingerne?

• Du er ramt af afmagt over ikke kunne få børn på den naturlige måde?

• Du gennemlever en identitetskrise ved at være ufrivilligt barnløs: For hvordan kan du leve et indholdsrigt liv uden børn?

• Du er ikke er vant til at opleve de stærke følelser af vrede og magtesløshed, der kan ramme, nu hvor du ikke kan styre eller påvirke kampen mod barnløsheden?

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så skulle jeg gerne være den rigtige pykoterapeut for dig.

Parforholdet

Ufrivillig barnløshed kan være en stor udfordring for parforholdet. Kvinder og mænd oplever ofte ikke barnløsheden på samme måde, hvilket vel ikke kan undre, eftersom vi anskuer tilværelsen ud fra to vidt forskellige kønspositioner. Denne forskellighed er ofte årsag til mange bebrejdelser, skuffelser og i værste fald store kriser i parforholdet med evt. skilsmisse til følge. Det har vist sig, at det ofte er mennesker, som opfatter deres forhold som meget stærkt, der søger behandling for infertilitet. Det kan kræve mange kræfter at se problemet i øjnene og forsøge at gøre noget ved det. Mange par har givet udtryk for, at perioden med barnløsheden og eventuelle behandlingsforløb har styrket parforholdet, og det er jo et lyspunkt midt i sorgen.

Jeg kan konstatere, at der er nogle kvinder der bliver hårde ramt end andre når de er ufrivillig barnløse! 

Jeg har registreret, at der er tydelige sammenfald hos de kvinder jeg møder i terapi, og som alle kæmper mod barnløshed. Jeg ser en sammenhæng og ligheder hos disse kvinder, og hos mig selv da jeg var i min personlige kamp mod ufrivillig barnløs. Udadtil er det ekstroverte kvinder med stærk personlighed, karriere, opmærksomme og betænksomme – altså den ”søde” pige. Kvinder, der handler og udadtil virker som om de har styr på det hele, og er perfekte. Og det er tankevækkende…

Men hvad er det den ydre form af perfekt-hed skjuler, og hvad kompenserer den egentlig for? 

Via vores samtaler bliver de fleste af kvinderne ofte konfronteret med en underliggende følelser af utilstrækkelighed og manglende selvværd. De virker måske udadtil som perfekte, for jo mere perfekte vi er – Jo mindre ser andre vores utilstrækkelighed!?

Så måske bliver os kvinder der har mistet noget af vores utilstrækkelig mere ramt, når de ikke kan styre eller påvirke kampen mod barnløshed?

Hvad kan du gøre?

Du skal lære at give slip, især på jagten efter det perfekte men samtidig kærligt støttes i at gennemleve alle dine følelser. De er præcis som de skal være! Formen af perfekt-hed fratager energi, den energi du har brug for i din kamp mod barnløsheden. 

Skab rum til dit nye jeg!

Tillad følelsen og skab rummet til din nye indre-jeg-styrke. Det vil medfører en udvidelse af hjerte og sind, hvor du kan give plads til dine følelser. Når du mærker (og ja, du skal øve dig) kontakten til dig selv åbnes vejen til den essentielle følelse af tilstrækkelighed, hvor der også er plads til utilstrækkelighed. Herfra kan de perfekte kvinder passe på sig selv i processen mod ønskebarnet.

Kontakt

Du er altid meget velkommen til at ringe og få en snak om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Du skal have tillid til mig og have en følelse af, at jeg kan hjælpe dig. 

Ring på 26 14 13 29 eller send mig en mail på tinaselch@hotmail.com. Følg mig også på Facebook: Tina Teglgaard – Fertilitesterapeut 

Jeg er medlem af ID-psykoterapeut foreningen (www.idpf.dk) og arbejder under foreningens etiske retningslinjer. Jeg er i løbende supervision for, at sikre mine klienter et højt fagligt niveau.