Hvad siger klienterne egentlig om Tina Teglgaard? 

Kære dig som overvejer at begynde at arbejde med dig selv. Jeg ved at det hele er skæmmende lige nu, og du er nervøs for at vælge lige netop den rigtige terapeut der kan give dig den nødvendige indsigt og redskaber til at ændre dine mønstre. Jeg ved du er bange, fordi det er hårdt og sårbart at åbne sig for et andet menneske, men også nødvendigt for at arbejde med de traumer, store som små vi har med os i livet. Jeg kan berolige dig. Du er landet det rigtige sted. Jeg har haft samtaler med Tina siden oktober 2018. Jeg blev fra første samtale taget imod med åbne arme og et varmt hjerte. Jeg henvendte mig oprindeligt grundet et svært fertilitetsforløb, men har fået indsigt i at de ting jeg kæmper med har rod i min barndom og mine relationer. Det hele hænger sammen, og måden hvordan jeg håndterer min nuværende situation hænger sammen med min historik. Forløbet har givet mig indsigt og tillid til at kunne ændre mine mønstre og for første gang i mit liv tage omsorg for mig selv. Tina har været en kompetent og tillidsfuld terapeut der kærligt har guidet mig igennem forløbet. Jeg har selv kunnet styre hvad mit behov for samtaler har været, hvilket har været dejligt i en travl hverdag. Tina og jeg har aldrig mødt i hinanden i den virkelige verden, da jeg bor i Jylland og Hendes praksis er funderet i København. Vores samtaler har derfor foregået over video opkald, da denne løsning passede bedst. Jeg er dog ikke i tvivl om at hendes dejlige væsen ikke ville være anderledes i virkeligheden. Jeg er i marts 2019 afsluttet fra samtaler med Tina. Jeg tager ud i livet med nogle redskaber til at passe på mig selv, bedre indsigt i mine mønstre, og et bankende lille hjerte i min mave. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil bære forløbet med mig i årene fremover.

Så kære dig der tvivler, jeg håber at du kaster dig ud i et hårdt men værdifuldt arbejde med at få indsigt i dine problematikker. Jeg ville uden tvivl vælge Tina Teglgaard igen, og det håber jeg også du gør. Camilla.

Jeg kan varmt anbefale samtaler med Tina. Jeg opsøgte hende efter et længere opslidende forsøg på graviditet og en spontant abort. Jeg blev gravid igen efter vores første samtale efter første fertilitetsbehandling, hvilket var dejligt, men jeg var nok dårligt helet efter graviditetstabet et par måneder inden. Det hjalp med et frirum, hvor vi håndterede angsten for et nyt tab og hjalp mig til at tro på, at det var lykkedes og, at jeg ville gennemføre graviditeten. Derudover lærte jeg at passe meget bedre på mig selv og skrue lidt ned for en periode. Jeg kombinerede samtaler med kundalini yoga hos Tina, hvilket gav så meget mening. Jeg tror man er særlig sårbar gravid efter fertilitetsbehandling og følte ikke, der blev taget hånd om dette i det offentlige system.  Kærlig anbefaling. Charlotte.

Man vil så gerne stifte familie, man gennemgår så meget, og kroppen står model til mange undersøgelser. Man får eventuelt svar på hvad der er ens udfordring rent medicinsk. Men på hospitalerne og klinikkerne er det alt sammen fysiologi, man glemmer at før at man er et helt menneske, kræver det også et sind i balance. Efter mange forskellige typer af fertilitetsbehandlinger og skuffelser over manglende held/succes opsøgte jeg hjælp ved Tina Teglgaard. Tina hjalp mig, hun stillede de rigtige spørgsmål, hun tvang mig til at reflektere og beskue processen udefra, og fik mig til at acceptere at det er ok at være ked af det og sætte krav til mine omgivelser. En proces jeg egentligt ikke var vidende om at jeg manglede, men som jeg absolut ikke ville have været foruden. Kvinde 41 år.

Når man gennemgår fertilitetsbehandling har man fokus på test, prøver og behandlinger, i tillæg har man evt. meget fokus på kost og livsstil, og man kan i hele det store projekt, i drømmen om om at skabe en familie, og i de nederlag og skuffelser der kan medfølge, glemme at få sindet med. Jeg fik et skub til at opsøge professionel hjælp, til at bearbejde de oplevelser og processer man gennemgår i den kliniske verden, som pludselig er en stor del af ens førhen ”normale” hverdag. Pludselig skal man jonglere arbejdsliv og behandlinger, og i skønningen glemmer man at tage vare på sig selv og sindet. Man tumler eventuelt med tanker som man ikke føler man kan dele med nogen, da det er tabu. Og i samtaler med venner og familie bliver man måske bare talt efter munden. Der har jeg oplevet, at det har været utroligt givende, og ikke mindst sundt og godt for mit velvære, at sidde overfor en der lytter, men ikke mindst stiller de rigtige spørgsmål, og får én til at reflektere og beskue ens egne handlinger og mønstre udefra. Jette.

Tina har hjulpet mig med at få skabt balance i mit forvirrede og ulykkelige hoved over ikke at kunne blive gravid. Hun har fået mig til at indse, hvordan jeg kan finde ro i en svær situation. Da jeg startede hos Tina kunne jeg ikke kende mig selv. Jeg var hidsig og temperamentsfuld, men hun har stillet de rigtige spørgsmål, så jeg kunne finde tilbage til mig selv igen. Marie.

Når man pludselig finder sig selv midt i sit (unge) livs krise. Uden måske helt at anerkende det for den krise det i virkeligheden er, endnu. Uden at forstå sig på, hvordan man kommer ud på den anden side som et helt menneske, endnu. Uden at have de rigtige værktøjer til at passe tilstrækkeligt på sig selv undervejs i et liv, hvor man ikke længere føler man slår til nogen steder, endnu. Det tog ikke mange samtaler med Tina før, jeg (så småt og i mit tempo) begyndte at forstå alvoren, tage mig selv tilstrækkeligt seriøst i krisen, ændre mine handlingsmønstre, passe bedre på mig selv. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at jeg idag kan nå til den konklusion, at jeg måske ikke endnu er et helt menneske men jeg er et menneske i heling og med bagagen fyldt ikke kun af sorg og smerte men taknemlighed og et styrket jeg. Jeg ser nu, at jeg i mit livs krise er blevet en bedre udgave af mig selv. Christina.

 

Tina Teglgaards Mandala