Ufrivillig Barnløshed

Jeg har selv kæmpet mod ufrivillig barnløshed og kender til de svære følelser, der følger med fertilitetsbehandling. 

Jeg ved derfor at vejen til at skabe nyt liv kan være lang, svær og sorgfuld. Læs mere om min personlige kamp på forsiden under presseomtale.

Jeg møder dig derfor i øjenhøjde og kombinerer mine egne erfaringer med en dybere teoretisk og metodisk indsigt. Jeg hjælper dig med at finde effektive redskaber, så du kan få større frihed og overskud til at klare kampen mod dit ønskebarn. Min fineste opgave er at lade dig møde dig selv med alt hvad du indeholder, og kærligt støtte dig i at vokse som menneske.

Hvordan?

Dette via bevidstgørelser, så du kan møde dig selv uden dom, uden at skulle fikse – men med accept og medfølelse og ind i en dybere forståelse af dig selv. Først i din medfølende accept med alt hvad der er smertefuldt, skamfuldt og svært, kan forandringerne ske. Forandringer der skal skabe energi til at klare din personlige vej mod ønskebarnet.

Du kan muligvis genkende følgende:

Du føler dig ensom og isoleret med dine tanker og følelser?

• Du savner accept af, at du er i en hård periode af dit liv?

• Du mærker vredesudbrud mod kæresten og skubber ham/hende længere væk, hvor det, du i  virkeligheden ønsker, er nærhed og kærlighed?

• Du har svært ved at række ud efter omsorg og give dig selv egenomsorg?

• Du har svært ved at komme ”ud af hovedet” og “ned i kroppen”?

• Du har svært ved at kombinere karriere og fertilitetsbehandlinger?

• Du støder relationer, der allerede har børn, væk fra dig, fordi det minder om det, du ikke har?

• Du mærker skamfølelse over, hvordan du kan være fyldt med så meget misundelse og vrede især rettet mod andre gravide?

• Du mærker følelsen af utilstrækkelighed og ikke at være god nok?

• Du har svært ved at finde den energi, der skal støtte dig igennem fertilitetsbehandlingerne?

• Du er ramt af afmagt over ikke kunne få børn på den naturlige måde?

• Du gennemlever en identitetskrise ved at være ufrivilligt barnløs: For hvordan kan du leve et indholdsrigt liv uden børn?

• Du er ikke er vant til at opleve de stærke følelser af vrede og magtesløshed, der kan ramme, nu hvor du ikke kan styre eller påvirke kampen mod barnløsheden?

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så skulle jeg gerne være den rigtige psykoterapeut for dig.

Parforholdet

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan være en stor byrde og udfordring for parforholdet. Kvinder og mænd oplever ofte ikke barnløsheden på samme måde. Det kan ikke undre, eftersom vi anskuer tilværelsen ud fra to vidt forskellige kønspositioner. Denne forskellighed er ofte årsag til mange bebrejdelser, skuffelser og i værste fald store kriser i parforholdet med eventuelle brud til følge. Det har vist sig, at det ofte er mennesker, som opfatter deres forhold som meget stærkt, der søger behandling for infertilitet. Det kan kræve mange kræfter, at se problemet i øjnene og forsøge at gøre noget ved det. Mange par har givet udtryk for, at perioden med barnløsheden og eventuelle behandlingsforløb har styrket parforholdet. Det i sig selv er et lyspunkt midt i en hård kamp og eventuel sorg.

Jeg kan konstatere, at der er nogle kvinder der bliver hårdere ramt end andre, når de er ufrivilligt barnløse! 

I min praksis har jeg har registreret, at der er tydelige sammenfald hos de kvinder, der kæmper mod barnløshed. Jeg ser en sammenhæng og ligheder hos disse kvinder og hos mig, selv da jeg var i min personlige kamp mod ufrivillig barnløs. Udadtil er det ekstroverte kvinder med stærk personlighed, karriere, opmærksomme og betænksomme – altså den ”søde” pige. Kvinder, der handler og udadtil virker som om, at de har styr på det hele og er perfekte. Det er lidt tankevækkende…

Men hvad er det den ydre form af perfekthed skjuler, og hvad kompenserer den egentlig for? 

Via vores samtaler bliver de fleste af kvinderne ofte konfronteret med en underliggende følelser af utilstrækkelighed og manglende selvværd. De virker måske udadtil som perfekte, for jo mere perfekte vi er – Jo mindre ser andre vores utilstrækkelighed!?

Så måske bliver vi kvinder, der har mistet noget af vores utilstrækkelig mere ramt, når vi ikke kan styre eller påvirke kampen mod barnløshed?

Så måske bliver vi kvinder, der har mistet noget af vores selvværd mere ramt, når vi ikke kan styre eller påvirke kampen mod barnløshed?

Skab rum til dit nye jeg!

Tillad følelsen og skab rummet til din nye indre-jeg-styrke. Det vil medføre en udvidelse af hjerte og sind, hvor du kan give plads til dine følelser. Når du mærker (det kræver øvelse) kontakten til dig selv, åbnes vejen til den essentielle følelse af tilstrækkelighed, hvor der også er plads til utilstrækkelighed. Herfra kan de perfekte kvinder passe på sig selv i processen mod ønskebarnet.

Kontakt

Du er velkommen til at ringe og få en snak om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Det er vigtigt at du har tillid til mig og en får følelse af, at jeg kan hjælpe dig i din situation.

Ring på 26 14 13 29 hverdage mellem kl. 10.00-14.00 eller skriv til tinaselch@hotmail.com. Hold dig også opdateret ved at følge mig på Facebook: Tina Teglgaard – Fertilitesterapeut.

Jeg er medlem af ID-Psykoterapeut Foreningen og arbejder under foreningens etiske retningslinier. Derudover er jeg i løbende supervision for, at sikre mine klienter et højt fagligt niveau.