Brystkræft under/efter behandling og tilbagefald
- Psykoterapeut med personlig erfaring i behandling for brystkræft
- Største udbyder af workshops for kvinder under/efter kræftbehandling eller med tilbagefald

Brystkræft -
Yoga og samtaler
Kæmper du mod brystkræft, for første gang - eller efter et tilbagefald? Jeg har selv haft brystkræft, og kender til de svære følelser, der følger med. Jeg møder dig derfor i øjenhøjde, og kombinerer mine egne erfaringer med en dybere teoretisk og metodisk indsigt.
Jeg hjælper dig med at finde effektive redskaber, så du kan få større frihed og overskud til at klare kampen.
Min fineste opgave er at lade dig møde dig selv med alt hvad du indeholder, og kærligt støtte dig i at vokse som menneske.
Hvorfor yoga til kvinder, der har været i behandling for kræft?
Jeg brugte yoga til at mærke mig selv under de hårde behandlinger. Kroppen er på hårdt overarbejde, og her kan yoga hjælpe med ro og balance.
Yoga kan mindske tegn på depression og have en positiv effekt på søvnproblemer og på den særlige træthed, som mange, der er eller har været i behandling for kræft oplever.
Kræftbehandling -
Mit eget forløb
Mit navn er Tina Teglgaard, jeg er uddannet yogainstruktør og psykoterapeut MPF. Jeg har tidligere haft livmoderhalskræft, og for 3 år siden var jeg igennem et langt behandlingsforløb for brystkræft.
Jeg har ikke kræft mere, og har derfor energien til at trække på mine erfaringer i min samtaleterapi. Samtidig har jeg en stor forståelse for jeres situation, og kan møde jer i alle de facetter der er, når man får diagnosen kræft.
Klinik eller online
